Dyrlæge Henrik Walsøe Bruun

Siden jeg blev færdig som dyrlæge har hestens unikke tænder haft min store interesse. Mine mange års erfaring fra hestehospitaler og efteruddannelse indenfor bl.a. hestens tandbehandling og kirurgi, samt indgående kendskab til udviklingen i USA og England har bevirket, at jeg har valgt udelukkende at tilbyde service som hestetandlæge.

Jeg er uddannet dyrlæge fra den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, januar 1994.
Jeg startede som assisterende dyrlæge på Nørlund Hestehospital og blev 1. januar 1995 ansat på KVL, Hospital for Store Husdyr, Stordyrskirurgi.
Den 1. april 2004 besluttede jeg mig for at blive selvstændig udelukkende inden for hestens tandbehandling og tandpleje.
Jeg har 10 års efteruddannelse og erfaring indenfor almen- og specialkirurgi på hest. Jeg har i mange år været vagthavende kirurg og har stor undervisningserfaring.